Presse

Henriette Sonne er ikke ny på den danske musikscene. Hun har optrådt som festmusiker og som solist med egne sange, både solo, duo og med forskellige bands siden 1981.

 

Efter 3 singler er hun nu aktuel med sit eget danske album, som kom på gaden d. 1. maj 2018. Stilen læner sig op ad en dansk udgave af Americana og er en variation over folk/pop - krydret med et strejf af country.

 

Henriette Sonnes varemærke er hendes varme og stemme, et glimt i øjet - og ikke mindst hendes evne til at nå ud til sit publikum og skabe den helt rigtige stemning - uanset om det foregår hjemme i køkkenet eller i en sportshal.

 

Der er garanti for en oplevelse på et højt og underholdende musikalsk niveau, når Henriette Sonne optræder - enten solo, duo eller med hendes band, bestående af nogle af landets bedste musikere.